3.5 Vores sensommer

Så er sommeren forbi, og nu er vejret da også blevet noget efterårsagtigt. I dag skinner solen, og det er godt, for jeg vil gerne ud og male hønsehuset færdigt. Det skal være sort, så det passer til det hegn, vi lige har sat op. Ja, vi har lavet en hønsegård pga episoden, hvor en hund havde fat i Æggelotte. Hun blev slemt tilredt men overlevede og har det fint nok. Episoden har dog gjort hende noget bekymret. Ligesom de to andre høns vil hun meget gerne ned på stranden (som er en del af vores matrikel) for at æde tanglopper, men hun tør ikke mere krydse stien uden min ledsagelse. Når de to andre er hoppet over hegnet og har krydset stien for at gå på stranden, går hun rundt i den øverste del af haven og klager, indtil jeg kommer og følger hende over stien – som en anden politibetjent, der hjælper ænder over gaden… 

Nu er de i hønsegården det meste af tiden. Lidt ærgerligt, at de ikke bare kan gå frit, men der er altså for mange løstgående hunde på stien gennem vores grund. 

Hønsegården er blevet stor og god, men de kommer alligevel ud, når vi er i haven, og somme tiden får de lov at gå til stranden. Tro det eller ej: de har styr på det, når jeg åbner lågen og spør’ om de vil med til stranden (i hvert tilfælde, når jeg så begynder at gå i retning af lågen ned til strandgrunden) … Ja, indrømmet: jeg er en hønemor. 

Aldrig tidligere har jeg været været så meget udendørs som i denne sommer.  

Det er en stor forandring i mit liv. Før vi flyttede til Kalvehave brugte jeg de fleste af mine vågne timer på at læse eller skrive – og altid indendørs. Enten på arbejdspladsen eller hjemme, fordi jeg altid har haft gang i et forsknings- eller bogprojekt. Det har jeg også nu, men hus- og havearbejde trækker mere. Stakken af “skrivebordsopgaver” vokser. 

Der er så meget nyt og sjovt men også mange arbejdsopgaver. Både Poul og jeg bruger mange timer hver dag på hus og have. Lidt for mange, men det må da hjælpe, så der ikke er så meget arbejde fremover. Poul er blevet 81. Godt, at han er så frisk og stærk og praktisk anlagt. 

I sidste uge gokkede han hovedet op i en skarp jernbjælke og fik en stor flænge. Typisk for Poul var han sikker på, at det hurtigt ville gå over. Bare et glas vin og en pause! Efter nogle timer og en telefonisk skideballe fra Maja (vores yngste, som er læge), kørte vi på skadestuen. Poul får blodfortyndende medicin, og der kunne jo være indre blødninger, som Maja formanede med en blanding af læge-myndighed og datter-bekymringskritik: “mor altså!”. Efter syv sting, en scanning og en samtale om tegn på hjernerystelse kunne vi køre hjem kl 02:30. Men det var godt, vi tog afsted. Maja havde jo selvfølgelig ret. 

De var søde og grundige på Nykøbing Falster Sygehus (jeg er ellers hunderæd for at skulle få brug for de små sygehuse i regionen. Det føltes mere trygt, da Riget var vores nærmeste hospital). 

Der er ikke bare mange arbejdsopgaver. Der er også mange udgifter. Nu har vi besluttet, at der skal støbes et fundament til det plankeværk, vi vil have op langs vandet. Vinterstormene, risiko for stormflod og den sandede bund gør, at vi ikke bare kan nøjes med almindelige stolpesko. Der skal laves noget professionelt. Det skal bare være et relativt lavt hegn, som kan stoppe de mængder tang og ålegræs, der ellers kan komme op i haven ved stormflod. Det skal nok komme til at se fint ud og vil ikke ødelægge synes af den “naturlige” strand. Er spændt på, hvad det kommer til at koste …

Nu skinner solen og jeg skal ud. I dag vil jeg dog ikke bade. Det har jeg ellers gjort de fleste dage i de sidste tre uger. Jeg plejer ikke at bade i Danmark, men når vi nu bor lige ved vandet. Helårsbader bliver jeg ikke. 

Udsigt fra soveværelset


3 Replies to “3.5 Vores sensommer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *