5.4 En hæsblæsende og koldt blæsende uge

Det har været en travl uge, der startede med, at vi fejrede Majas fødselsdag sidste søndag. Dagen før havde vi besøg af et par venner fra Aarhus. De overnattede, og et par af os blev hængende det meste af natten over diverse alkoholiske drikke..

Ugen har været fyldt med både sure og sjove pligtopgaver. Vi har fået solgt sommerhuset til hurtig overtagelse. Derfor har vi været nødt til at gøre det klar til aflevering hurtigere end planlagt. Huset er solgt med indbo, men der er alligevel meget, som skal pakkes og gøres rent. Man kan jo ikke så godt aflevere et hus med et snavset køleskab, gammelt mel i krukkerne og personlige papirer i skufferne. Der er mere arbejde, end vi troede, så vi er ikke blevet færdige.

I ugens løb har vi også været inde i byen for at gøre lejligheden i stand efter flytningen. Der er vi heller ikke blevet færdig. Jeg synes egentligt, vi boede pænt derinde, men da lejligheden blev tømt, dukkede der mange sømhuller op, manglende skruer, fodlister, som aldrig er blevet færdigmalet osv. Alt bliver malet derinde, og vi har talt om, at det var nemmere, hvis den var solgt, for så kunne vi have klaret det med en omgang rengøring, men når den skal lejes ud, skal den være i orden. Desværre er der endnu ikke fundet en lejer.

Og så knokler vi med at få alt på plads her i Kalvehave. I princippet er der jo ikke noget, som haster, men der er hele tiden noget, man lige kan male eller hænge op. Det er i princippet nemt nok – bortset fra de tilfælde, hvor væggen ikke er til at sætte skruer i, eller hvor stikkontakten viser sig at være i stykker. Hmm … men huset er jo trods alt også over 120 år gammelt. Sådan er det jo, men når der er malerarbejde både her og hisset, reagerer min gigtplagede pegefinger. Den har ikke godt af så mange timer med en pensel.

I fredags kom sælgeren af huset og hjalp os i gang med at bruge havetraktoren. Pouls hjerte flimrede den dag, så det blev mig, som måtte op på traktoren. Det kan man altså også begynde på som 65-årig. Jeg drønede rund i forskellige formationer for at blive fortrolig med køretøjet. Det var faktisk sjovt, men mønstret i græsplænen blev ikke så smukt. Det kommer… 

Fredag aften var jeg i Den Gule Stald, som er vores lille kulturhus på havnen. Poul blev hjemme med sit flimrende hjerte. Jeg har meldt mig som frivillig medhjælper i ”Café Den Gule Stald”, som står for det praktiske i forbindelse med arrangementer. Udover at ordne stole, borde, stearinlys, blomster og kaffe består arbejdet også i at stå i baren. Jeg mindes mine unge dage, hvor jeg havde studiejobs som bartender. Det er ret sjovt, og jeg kender allerede mange mennesker hernede. Arrangementet i fredags var et sing-along-arrangement med country-sange. Stemningen var rigtig god. Inklusiv de frivillige og musikerne var vi mere end 50 personer. 

Det er så godt, at vi har Den Gule Stald, hvor der er flere arrangementer hver måned. Desværre er der risiko for, at Vordingborg kommune ikke vil fortsætte med at stille den til rådighed (jeg kender ikke til detaljerne i lejemål mv. man har hørt at fremtiden for Den Gule Stald er usikker). Forhåbentligt kan vi fortsætte. Kulturliv i forskellige former afgørende for vores lille samfund.

I denne her weekend har den ene af vores sønner, Tai, været på besøg. Desværre havde han halsbetændelse, så der var ikke så meget arbejde i ham. Han kom lørdag og var så sløj, at han sov flere timer. Imens var jeg til møde i Den Gule Stald. Det var et møde i en arbejdsgruppe under “Alliancen mod et udrejsecenter på Lindholm”. Lindholmsagen er meget vigtig for os. 

Mens sønnike og jeg var ude at handle søndag eftermiddag, gik Poul en tur og plukkede gule anemoner. De er så smukke med en helt særlig gul farve. Man skal bare lige have et særligt øje for at finde dem i denne her tid, hvor det vrimler med gul vorterod.

I de næste par dage bliver der ikke lavet så meget praktisk arbejde fra min side. Sammen med en medforfatter, Tine, skal jeg bruge et par dage på intenst arbejde med en bog. Vi har en deadline, som vi får svært ved at overholde. Når Tine er rejst er det påske, og så skal der være tid til hygge med familie og venner (og arbejde). 

Der er lovet godt vejr i påsken. Jeg glæder mig. Nu har vi haft  en stærk og hundekold østenvind – den såkaldte påskeøsten – i en uge. Bortset fra fredag eftermiddag, hvor jeg kørte havetraktor, har det ikke været rart at opholde sig udendørs.

Det har sandelig været en både hæsblæsende og koldt blæsende uge.

Flaghejsning, første tur på havetraktor, gule anemoner og klargøring til maling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *