8.1 Om at sætte lighedstegn mellem alderdom og dårlig opførsel

I denne uge (uge 11) har der været en del avisskriveri om et interview, hvor Ghita Nørby  overfuser intervieweren. Jeg har kun hørt uddrag af interviewet men læst flere avisartikler, hvor Ghita Nørbys opførsel bliver beskrevet som tegn på alderdom, demens og misundelse på interviewerens ungdom. Det gør mig vred, og jeg har skrevet et par indlæg på twitter og facebook om det.

Jeg betvivler ikke, at Ghita Nørby har opført sig rædsomt, men det er ikke i orden at journalisterne uden videre skriver, at dårlig opførsel nok skyldes alderdomssvækkelse. Dårlig opførsel er altså ikke en del af en såkaldt almindelig aldring. Og alder betyder ikke automatisk misundelse på unge menneskers ungdom. En sådan opfattelse afspejler et negativt, fordomsfuldt syn på alderdom: gamle mennesker som sure, bitre og lidt ondskabsfulde væsener. 

Jeg skriver dette, fordi jeg interesserer mig for alderdom og aldringsopfattelser, og fordi min blog handler om, hvordan Poul og jeg opfører os her i seniorlivet.

Man bør jo altid – gennem hele livet – passe på den kostbare tid, men I den sene fase af livet vil flere af os være opmærksomme på, at tiden skal bruges godt. Man kan ikke forvente så mange nye muligheder for at gøre tingene om. Derfor – og her vil jeg nøjes med at tale for mig selv – vil jeg tilstræbe at:

  • bruge min tid på det, der reelt er betydningsfuldt.
  • undgå for megen tilpasning til tåbelige forventninger og normer.
  • være ærlig og modig i mine synspunkter og handlinger.
  • mærke og vise min kærlighed til mine kære.

“Sure gamle kone”, siger jeg somme tider om mig selv. Og det er faktisk sandt – i hvert tilfælde somme tider, fx når jeg udtrykker min ærlige mening om tåbeligheder og ideer, der trækkes frem, som om de lige er opfundet. “Åh, herregud. Det sagde vi også i 90’erne. Skulle det nu være noget nyt?” Eller når jeg højlydt irettesætter folks opførsel i bussen, eller når de smider affald på gaden. Det er nemlig også mit fællesskab og min jord, der skal passes godt på.

Men måske skal jeg føje endnu et punkt til min tilstræbelsesliste. Noget om at være tolerant. Men jeg nægter altså at være tolerant over for fordomme om aldring…  når jeg oplever sådanne fordomme, vil jeg tillade mig “en Ghita”.

2 Replies to “8.1 Om at sætte lighedstegn mellem alderdom og dårlig opførsel”

  1. Hej Helle
    Ghita Nørby opfylder til fulde dine 3 første intentioner i interviewet på Radio 24/7, som jeg hørte. Måden hun gør det på kan diskutere – og bliver det også – men oplevet som en absurd teaterforestilling om demaskering af magt fungerer det glimrende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *