3.3 Haven, hønsene og noget om en hjertestarter

Jeg har ikke fået skrevet på bloggen i nogen tid. Det skyldes bare travlhed. Mens vi luger og klipper i den ene ende af haven, gror det til i den anden ende – og omvendt. Så snart som muligt skal vi have nedlagt nogle bede til fordel for mere græsplæne, men i år skal vi først og fremmest have klippet de mange hække, buske og træer. Det meste har fået lov til at blive for højt.

Poul knokler blandt andet med hybenroserne, som står hele vejen hen langs strandsiden af grunden. De er meget høje og brede og er vokset sammen med et trådhegn, så det er ikke nemt at få dem klippet ned. Bagefter skal de holdes helt lave, og der skal opsættes et stakit. Det skal laves, inden der er risiko for, at en vinterstorm vælter tonsvis af tang i land og op på grunden. Og så de forbandede japanske pileurt, som man skal være over hver dag. I sandhed en invasiv art.. hårdt arbejde men også ganske hyggeligt og tilfredsstillende.

Vores tre høns – Olga, Rosa og Æggelotte – følger os, når vi går rundt i haven. De er bare så sjove. Desværre er de utætte, så man skal lige se efter, hvor man træder på græsplænen. Heldigvis er hønselort vist nok god gødning. Det sker, at hønsene går ind til naboen eller over til genboen. Indtil videre har de heldigvis taget det pænt (altså naboerne og genboerne). Jens (en genbo) fortalte, at han havde haft besøg af vores høns. Jeg undskyldte men han grinede bare og sagde med et varmt glimt i øjnene, at det bare var en skam, at de ikke også lagde æggene derovre. Så jeg har selvfølgelig været ovre ved Jens med en håndfuld æg, og vi har fåetos en hyggelig snak. Det er fint at kende dem omkring sig.

Der sker andet end havearbejde. For nylig var jeg fx på et førstehjælpskursus inde i Vordingborg (opfriskning på et kursus fra sidste år). Så nu er jeg hjerteløber eller førstehjælper, som de kalder det i region Sjælland. Det betyder, at jeg har en app på telefonen og bliver kontaktet, hvis der er brug for hurtig hjælp med en hjertestarter. Det er sådan, at man bliver dirigeret hen til den nærmeste hjertestarter og videre til stedet, hvor der er en person med et behov. Poul og jeg har dog vores egen private hjertestarter. Den fik vi af yngstedatteren, Maja, dengang vi havde sommerhus, og der var langt til hjælp. 

Det med afstande til ambulancer og sygehus er jo en af bekymringerne, når man vælger at flytte væk fra de større byer. Og hånden på hjertet: jeg har faktisk haft den tanke, at det jo ikke lige er et universitetshospital, men hører til. Det gjorde vi før. Til gengæld er luften renere her – og nu hvor den nye regering har aflyst planen om et udrejsecenter på Lindholm, er der også fjerne en stor stressfaktor for os – for alle her i Kalvehave. 

Der er fundet lejere til vores lejlighed på Christianshavn, så det hele er ved at falde på plads. Her er dejligt – selv med ukrudt og hønselort …

1) Hønsene er meget selskabelige og nysgerrige
2) Poul og hønsene på havearbejde
3) Der var mange journalister i byen, da regeringen meldte ud, at man havde droppet planen om at bruge Lindholm til et udrejsecenter for udvisningsdømte persone. En avis havde en længere artikel om Poul og mig
4) Jeg har været aktiv i Alliancen (en arbejdsgruppe i protesten mod planerne om Lindholm). Her står jeg så med nogle af de andre medlemmer af arbejdsgruppen.