1.3 En underlig fornemmelse

Vi sov den første nat i vores nye hus. De nye senge til gæsteværelset ankom to timer efter overtagelsen, så vi har overnatningsmulighed med det samme, selvom vi ikke kan flytte møbler ud af vores lejlighed (det sker, når vi har fundet en lejer). Og vi havde ekstra møbler både i sommerhuset og på loftet hjemme i byen. De er allerede anbragt. Så huset er ikke helt tomt. 

Underligt at gå rundt i et hus og vænne sig til, at det er vores kommende hjem, men det gav ro sidde ved vinduet og se ud over vandet efter en fantastisk velkomst (og mange varme velkomster på facebook): det ER en vovet beslutning, men det skal nok blive godt.

Først er der en del arbejde. Vi er ikke dem, der er gode til at samle familie og venner til praktiske opgaver. Vores fire børn er søde og hjælpsomme, og vi skal nok få masser af hjælp fra den kant, men de har meget travlt, og en af den bor langt væk. Så det er lidt svært at bede dem om at bruge deres kostbare tid på arbejde. Heldigvis kan vi klare meget alene. Mon vi kan få rabat på malingen, hvis jeg nævner mærket her i bloggen? 😉

Andendagen kørte vi hjem til lejligheden i byen. Her er også godt. Nu skal vi have repareret et par småting, for lejligheden skal være i orden til udlejning. Vi er meget spændte på, hvornår vi får en lejer. Vi har sat huslejen så lavt som muligt (vil ikke være bolighajer), men det er bestemt ikke nogen billig lejlighed. Har sat et udlejningsfirma på opgaven. Det er dyrt, men vi skal være sikre på, at det bliver gjort professionelt. Især det med juraen. 

20.februar: Nu er vores lejlighed sat til udlejning. Se https://housingdenmark.com. Søg evt på Christianshavn, så kommer den (109 m2 lejlighed i 1425 København K)

Nogle af de billeder, som skal skabe interesse for vores dejlige lejlighed. Desværre kan man ikke rigtig se, at vi faktisk har en rigtig god udsigt til både gård- og gadesiden.

1.1 Aftenen før overtagelsen

Det er i morgen, vi overtager huset. Vi har prøvet at flytte mange gange, men det her er vist det mest skøre, vi har gjort. Og hvorfor gjorde vi det?

Tja.. jeg stoppede med mit fuldtids lønarbejde i juni 18, og vi begyndte at bruge vores sommerhus rigtig meget. Det ligger rigtig dejligt ved Avnø Fjord med grund helt ud til fjorden. Det blev svært at finde en særlig god grund til at tage ind til byen, men vi følte os lidt rastløse. Når vi var i byen, savnede vi sommerhuset, og når vi var i sommerhuset kom vi nemt til at savne det derhjemme – ikke byen, men vores bøger og møbler og den slags.

Så en dag sagde Poul “hvis man nu boede fast et sted, så skønt som i sommerhuset, så kunne du også få dig en kat …”

Nok for nu.

0. Fra stenbro til vandkant: Om min blog og mig

Jeg er 65 år. Dette er mit første blogindlæg. I min blog vil jeg dele tanker, oplevelser og erfaringer med at flytte fra en tryg lejlighed i byen til en lille by i “Udkantsdanmark” (jeg foretrækker at kalde det for “Vandkantsdanmark”) … Stik imod det, de fleste pensionister gør. Og min mand er 80 år.


Vi har en rigtig god 4-værelses Christianshavnerlejlighed med elevator, egen parkeringsplads og alt, hvad man kan ønske sig af en lejlighed. Men vi har købt en kæmpe villa i Kalvehave.

Er vi blevet tossede? Tja. Måske!

Men netop i vores alder er der jo ingen tid at spilde, og man skal jo tage chancer for at opdage, om man har heldet med sig. Tiden vi vise, om det er det hele værd. Og alle jer rundt om, som overvejer at flytte til “udkantsdanmark” eller hellere “vandkantsdanmark” må godt følge med! Også alle andre, som vi se, hvad der sker.

Jeg vil fortælle om vores beslutning. Den var ikke let. Og jeg vil fortælle, hvordan det går, når vi to halv-eller helgamle personer flytter ind i en stor patriciavilla med en kæmpe have ved vandet i lille by i vandkantsdanmark.

Klarer vi trapperne? Hvad gør vi, hvis byens eneste butik lukker? Hvad så hvis vi bliver syge og ikke kan køre bil? Hvordan bliver vi modtaget i den lille by, hvor vi ikke kendte en eneste person, da vi købte huset.

Kommer vi til at savne Christianshavn og vores smukke lejlighed? Hvad sker der, hvis udrejsecenter Lindholm bliver en realitet (planen om et udrejsecenter på Lindholm blev offentliggjort en uge efter, at vi havde købt huset)? Bliver vi ruineret, fordi huspriserne falder, så vi ikke kan flytte tilbage til byen, hvis vi får brug for det?

Her er så huset. Billedet er taget en sen forårsdag i 2018. Hvordan mon det ser ud den 1. Februar, når vi overtager det?

Er det det hele værd? Det vil tiden vise. Jeg skal nok fortælle om det.
Vi så på huset i september, da solen skinnede smukt. Nu overtager vi huset. Det er den 1. februar 2019. Det er i morgen. Er spændt på, om der er kommet vintergækker i haven.

Velkommen til min blog!