3.9 Det var den sommer …

1. september. Igen i år undrer jeg mig over, at sommeren allerede er forbi. Den sommer, vi brugte lang tid på at forberede med forårsklargøring af haven, rengøring og tilplantning i drivhus, istandsættelse af terrasse og havemøbler, tilplantning af krukker og meget andet. Den sommer, vi havde glædet os til og forberedt i lang tid, var pludselig forsvundet. Pludselig var nætterne blevet mørke, duggen begyndt at falde tungt, bladene begyndt at gulne, og spindelvæv dukkede op overalt. 

Jeg nåede kun lige at få begyndt på at morgenbade i havet. Jeg blev ikke færdig med at male plankeværket. Den  nye bro på vores strandgrund er ikke blevet færdig. Den nye bålplads er ikke blevet indviet. Meget kan nås endnu, men igen, igen gik en sommer alt for hurtigt.

Jeg har aldrig været glad for august måned. Den minder mig om, at livet er kort, og om alt det, vi så gerne vil men ikke når. August er afsked.

Men september er en begyndelse, og mit sind lysner igen. Septembers himmel er så blå (det er der en naturvidenskabelig forklaring på). Ganske vist skal der ryddes op efter sommeren og siges farvel til så meget, men i september kan man glæde sig over det smukke, klare vejr og naturens nye farver, og man kan endog se frem til efterårsvejrets rasen. Når man som os bor tæt på vandet, er alle former for uvejr en fascinerende oplevelse. Som sidegevinst aftager havearbejdet, og der bliver tid til andre sysler og til hygge i stearinlysenes skær.

Vi har brugt meget tid og mange penge på renovering af huset. Det var godt og skønt, da vi flyttede ind for halvandet år siden. Alligevel er der en del, vi vil ændre. Og da alderen begrænser kræfterne, bruger vi håndværkere til meget af arbejdet. Det er dyrt at have håndværkere, men når vi følger deres arbejde, kan vi egentlig godt forstå størrelsen på deres regninger.

I februar fyldte Poul 82, og i august blev jeg 67. Vi kommer ikke til at bo her i flere årtier. Det er ret klart. Og sandsynligvis får vi ikke pengene hjem igen, når huset skal sælges. Så kan det nu betale sig med al den renovering? Ja, synes vi. Vi renoverer ikke som et forsøg på tjene penge eller for at fornægte alderen. Vi renoverer fordi vi vil leve og have det godt, så længe det er muligt. Snart går vi i gang med totalrenovering af et 70’er- agtigt badeværelse, som både er slidt og i vores øjne noget uskønt. Måske kommer vi også i løbet af det kommende år i gang med at få indrettet et værksted i garagen, som derfor også skal have isat port og dør. Måske kommer vi også i gang med lågerne i køkkenet og med at få bygget et nyt haveskur. 

Vi har stadig vores lejlighed i byen, men en tilbagevenden til bylivet frister stadig ikke. Lejligheden er udlejet for fem år. Så må vi jo se til den tid…

1) Poul bygger selv den nye bro over kystsikringen . 2) De nye havelåger, som synsmæssigt skal forbinde verandaen med stranden, er smukt lavet af et lokalt tømrerfirma. Mangler bare at blive malet. 3) Med en grund på næsten 2500 m2 er der altid et sted, som skal beskæres. 4) Ikke alt i drivhuset var vellykket, men det blev til en del tomater. 5) Galleriet fik en hel side i Sjællandske Tidende.