7.4 November, november

I dag er vejret tungt og gråt. Udsigten over vandet er altid dejlig, men haven ser trist ud. November pynter ikke på haver. Desuden har vi et område, hvor buske og stauder er vokset ud af kontrol og “angrebet” af meterhøje brombær. Buskene skal være mindre og med græsplæne imellem, så også den del af haven bliver nem at holde. Der har været meget at ordne, så først for en måned siden fandt vi en gartner, men så var jorden blevet for våd. Nu skal det måske vente til foråret.

Vi har også et projekt med at sætte et stakit i stedet for de store hybenroser, som har stået langs vandet. Roserne har fungeret som bolværk, så vinterstormene ikke har kunnet skylle uoverskuelige mængder ålegræs op i haven. Poul har klippet de fleste af roserne ned. Nu venter vi på den entreprenør, som skal støbe stolperne ned. De skal stå godt fast, så det nye stakit kan modstå stormene. Bare vi når det inden den første alvorlige storm.

Vi taler en del om bæredygtighed (biodiversitet er det rette ord, har en gammel kollega lige mindet mig om) og dårlige vilkår for insekter, men det er ikke nemt at anlægge en naturlig have, som ikke bare ligner en forsømt have. En naturgrund vil heller ikke passe til vores hus. Så vores bidrag bliver bare, at vi ikke bruger sprøjtemidler, og til foråret laver vi et (kontrolleret) blomstervildt bed. 

Vi er i gang med at lave hønsegården om. Efter dramaet, hvor en hund skamferede Æggelotte, byggede vi en hønsegård, men det  en meter høje hegn holdt ikke hønsene inde. Så fik vi sat et to meter højt hegn op, men Olga og Rosa hopper op på hønsehuset og flyver over. Æggelotte står tilbage og sladrer højt med lange klagende gok, gok, gok: de flyver fra mig… Hønsene må godt gå i hele haven, men vi skal kunne stole på, at de bliver inde i hønsegården, når vi ikke er hjemme. Så nu skal der lukkes af for oven. Det er måske lidt skørt at gøre så meget ud af tre høns, men de er nu altså så sjove og trofaste æggelæggere – og deres hjem skal også være godt og pænt.

Der ER meget arbejde med hus, husdyr og have. Og vi er jo ikke helt unge. I går gled Poul på vores gamle og glatte bro nede på stranden. Det var ikke godt for ryggen, men han brækkede heldigvis ikke noget. Når vi snart skal reparere og rette broen op, lægger vi hønsetråd på den. Så kan man altid stå fast. 

Somme tider bliver jeg lidt bekymret for fremtiden, men dagene her i Kalvehave er dejlige, så fremtidsbekymringerne trænger heldigvis ikke for alvor igennem. Det er lidt ligesom, når man har fået ferie fra et krævende arbejdsliv. Lidt inde i ferien falder man til ro og glemmer helt, at man om tre uger igen skal tilbage i arbejdsræset. 

Det er begyndt at lysne i vejret. Nu kommer Poul op med min morgenmad på en bakke. Vi har elevationssenge, så jeg kan sagtens sidde i sengen med morgenmaden. Imens kan jeg se ud over vandet. Og Mille Misse er hoppet op i fodenden. Men jeg skal snart op. Tømreren kommer her i formiddag. Der er også et projekt med to nye døre …