7.3 Virke og Varme

Vi har stiftet en forening, som hedder Kalvehave Virke. “Vi” er nogle af de borgere, som var meget aktive i kampen mod at bruge øen Lindholm til et udrejsecenter for udvisningsdømte personer. Det intense samarbejde og den energi, vi havde i kampen, skal nu bruges til at udvikle lokale projekter inden for rammen af FNs 17 verdensmål. Det handler om natur, miljø, trivsel, samarbejde, lokal udvikling og nærdemokrati. Jeg er i bestyrelsen og skal blandt andet stå for at koordinere de mange projekter, der forhåbentligt kommer til at blomstre her i området. Koordineringen kommer bla. til at ske i form af møder, hvor projektledere kan give og modtage sparring, gå sammen om initiativer, hjælpe hinanden med branding mv. 

Personligt synes jeg, at projekter om klima og natur må være foreningens fineste formål, men mit eget konkrete projektbidrag består i at få oprettet et museum her i Kalvehave. Det skal være et strikkemuseum. Danmark har mange specialmuseer, fx traktormuseer, et sukkermuseum, sporvejsmuseum, postmuseum, legetøjsmuseer osv., men ikke noget strikkemuseum.

Jeg strikker ikke selv, men strikning er et interessant fænomen både kulturelt, historisk, æstetisk, socialt og politisk. Tænk fx på hønsestrikning i 70’erne og 80’erne, som var stærkt politisk, eller alle de kludetæpper, som er strikket mhp nødhjælp. Jeg håber, at samlingen kommer til at spænde fra middelalderstrik til de helt moderne strikkede kunstværker. Museet vil sætte fokus på historien om strikning som en nødvendig hverdagsaktivitet for at producere tøj og tæpper såvel som historien om strikning som en vanedannende hobby, et udtryk for kreativ æstetik, politik og en del af de fleste pigers opdragelse. 

Nu skal der oprettes en projektgruppe og et rådgivende netværk. Og så skal der samles effekter. Sig til, hvis der er noget, vi må låne til samlingen fx en gammel hønsestriktrøje og gerne med en historie om tilblivelsen.

I weekenden var Poul og jeg til “sort sol” ved Ribe og opdagede tilfældigt, at der var international strikkefestival på Fanø, så ruten blev lige lagt den vej omkring. Den største oplevelse (udover den skønne natur) var en 2CV totalt pakket ind i strik. Se billedet nederst og se her om strikkemuseet: www.Kalvehavevirke.dk (i menuen “projekter”).

Dagene er godt fyldt op. Somme tider undrer det mig, hvordan jeg en gang også klarede at have et krævende fuldtidsarbejde. Livet som pensionist er berigende og befriende og fuld af ny læring – vel også på grund af de mange nye gøremål og nye venner i nye omgivelser.

Vi har langt om længe fundet en farve til spisestuen over de høje hvide paneler. Det var vanskeligt. Valgte først en smuk blålig tonet med grønt (nordic brise) for at forbinde det blå i den ene stue med det grønne i den anden stue. Selv om, vi først tjekkede med en større farveprøve, måtte det laves om, da vi så det færdige resultat. Nu er det blevet til en grå med blåt og grønt i. Det var den farvelære.

“Aun aprendo”, som Goya har kaldt et af sine værker. 

Nu skal vi også have sat os ind i muligheder for at skifte opvarmningsform i vores store hus. Pyh ha… her er et oliefyr. Det fungerer godt nok, men tanken rummer kun omkring 600 liter, og det koster alt for meget at få kørt sådan en sjat ud. 

Forgængeren her i huset hentede selv olie på en tankstation (en 350 liters beholder bag på traileren), og han har været så sød at hente olie for os indtil nu, men den løsning vil vi ikke overtage. Tænk, hvis vi løber tør for olie en streng vinterdag og måske ovenikøbet på et tidspunkt, hvor vi ikke er helt friske (det må jo med i beregningen i vores alder). 

Vi har også et pillefyr men har endnu ikke haft det tændt. Efter sigende er der meget rengøring og bøvl med det. Så hvad nu? Energirapporten anbefaler jordvarme. Det vil måske komme op i en pris af 150.000 og vil vandets indløbstemperatur være høj nok? Venner og bekendte foreslår luft til vand. Det er billigere, men det skal være et stort anlæg, og så vil det måske larme. Alt, der larmer, er dømt ude! Måske er løsningen at købe et nyt og mere avanceret pillefyr. Nu taler man om, at den opvarmningsform ikke er så klimavenlig endda, fordi man er begyndt at fælde skove for at fremstille piller. Hmm … man planter vel nye skove, og de afhjælper vel CO2 udslip under væksten, så selvom det tager år at erstattede de fældede træer … men hvad ved jeg? I morgen kommer der en energirådgiver, men hvor uvildig er han mon?

En skøn 2CV. Billedet er taget på den Internationale strikkefestival 21/9 2029. Hovedpersonerne bag dette strikke-projekt hedder Eva Holm og Gitte Skovmand. Jeg ved endnu ikke så meget om det, men det skal jeg finde ud af.
Spisestuen er blevet færdig. Det var noget af en opgave at finde farven, som fungerede på stykket over panelerne uden at ødelægge kigget ind i terrassestuen.

3.5 Vores sensommer

Så er sommeren forbi, og nu er vejret da også blevet noget efterårsagtigt. I dag skinner solen, og det er godt, for jeg vil gerne ud og male hønsehuset færdigt. Det skal være sort, så det passer til det hegn, vi lige har sat op. Ja, vi har lavet en hønsegård pga episoden, hvor en hund havde fat i Æggelotte. Hun blev slemt tilredt men overlevede og har det fint nok. Episoden har dog gjort hende noget bekymret. Ligesom de to andre høns vil hun meget gerne ned på stranden (som er en del af vores matrikel) for at æde tanglopper, men hun tør ikke mere krydse stien uden min ledsagelse. Når de to andre er hoppet over hegnet og har krydset stien for at gå på stranden, går hun rundt i den øverste del af haven og klager, indtil jeg kommer og følger hende over stien – som en anden politibetjent, der hjælper ænder over gaden… 

Nu er de i hønsegården det meste af tiden. Lidt ærgerligt, at de ikke bare kan gå frit, men der er altså for mange løstgående hunde på stien gennem vores grund. 

Hønsegården er blevet stor og god, men de kommer alligevel ud, når vi er i haven, og somme tiden får de lov at gå til stranden. Tro det eller ej: de har styr på det, når jeg åbner lågen og spør’ om de vil med til stranden (i hvert tilfælde, når jeg så begynder at gå i retning af lågen ned til strandgrunden) … Ja, indrømmet: jeg er en hønemor. 

Aldrig tidligere har jeg været været så meget udendørs som i denne sommer.  

Det er en stor forandring i mit liv. Før vi flyttede til Kalvehave brugte jeg de fleste af mine vågne timer på at læse eller skrive – og altid indendørs. Enten på arbejdspladsen eller hjemme, fordi jeg altid har haft gang i et forsknings- eller bogprojekt. Det har jeg også nu, men hus- og havearbejde trækker mere. Stakken af “skrivebordsopgaver” vokser. 

Der er så meget nyt og sjovt men også mange arbejdsopgaver. Både Poul og jeg bruger mange timer hver dag på hus og have. Lidt for mange, men det må da hjælpe, så der ikke er så meget arbejde fremover. Poul er blevet 81. Godt, at han er så frisk og stærk og praktisk anlagt. 

I sidste uge gokkede han hovedet op i en skarp jernbjælke og fik en stor flænge. Typisk for Poul var han sikker på, at det hurtigt ville gå over. Bare et glas vin og en pause! Efter nogle timer og en telefonisk skideballe fra Maja (vores yngste, som er læge), kørte vi på skadestuen. Poul får blodfortyndende medicin, og der kunne jo være indre blødninger, som Maja formanede med en blanding af læge-myndighed og datter-bekymringskritik: “mor altså!”. Efter syv sting, en scanning og en samtale om tegn på hjernerystelse kunne vi køre hjem kl 02:30. Men det var godt, vi tog afsted. Maja havde jo selvfølgelig ret. 

De var søde og grundige på Nykøbing Falster Sygehus (jeg er ellers hunderæd for at skulle få brug for de små sygehuse i regionen. Det føltes mere trygt, da Riget var vores nærmeste hospital). 

Der er ikke bare mange arbejdsopgaver. Der er også mange udgifter. Nu har vi besluttet, at der skal støbes et fundament til det plankeværk, vi vil have op langs vandet. Vinterstormene, risiko for stormflod og den sandede bund gør, at vi ikke bare kan nøjes med almindelige stolpesko. Der skal laves noget professionelt. Det skal bare være et relativt lavt hegn, som kan stoppe de mængder tang og ålegræs, der ellers kan komme op i haven ved stormflod. Det skal nok komme til at se fint ud og vil ikke ødelægge synes af den “naturlige” strand. Er spændt på, hvad det kommer til at koste …

Nu skinner solen og jeg skal ud. I dag vil jeg dog ikke bade. Det har jeg ellers gjort de fleste dage i de sidste tre uger. Jeg plejer ikke at bade i Danmark, men når vi nu bor lige ved vandet. Helårsbader bliver jeg ikke. 

Udsigt fra soveværelset