6.4 Et drama i haven og en lokal facebookdebat

Sommeren har stået på havearbejde. Græsplænen er nem. Det er hyggeligt at tøffe rundt på havetraktoren. Det hårde arbejde er at klippe hække, hybenroser og vedbend. Hybenroserne er vokset sammen med et trådhegn, så de klares ikke med en hækkeklipper. Det tykke lag af vedbend langs den ene side af grunden skal også fjernes manuelt. Bag de genstridige stængler har vi  indtil videre fundet et par brændestakke, en stige, noget gammelt jern og fem havekrukker. 

Alt indendørs har været nedprioriteret, men i sidste uge fik vi dog hængt en lysekrone op, malet lidt mere og flyttet et par hylder. I fredags, da jeg stod og malede, hørte jeg pludseligt en af vores høns skrige voldsomt. Jeg løb ned af trappen og gennem haven til den nederste del af vores grund, hvor en hund havde fat i Æggelotte. Jagten havde kostet Æggelotte en stor del af fjerpragten, og hun var selvfølgelig meget chokeret. Hundeejeren kunne ikke kalde hunden til sig og gjorde ikke så meget. Hun syntes ikke, at vores høns skulle gå frit.

Jeg blev vred og påpegede, at det var på privat grund. Før jeg ankom til dramaet, havde hunden ganske vist jagtet og haft voldsomt fat i Æggelotte uden for vores grund. Det sås tydeligt på den mængde fjer, der lå på stien, som deler vores have i to dele (vi har grund helt ned til vandet, men der er en gammel klausul om en offentlig sti gennem grunden). Hundeejeren havde derfor ret i, at vores høns havde været på et offentligt område. De går frit – ligesom hendes hund gjorde! 

Bagefter skrev jeg et indlæg på en lokal facebook-side. Jeg skrev om oplevelsen, fordi der er mange i området, som kigger efter eller snakker hyggeligt med vores høns, når de går tur på stien gennem vores have, og fordi jeg ville appellere til, at hundeejere passer på, at deres hunde ikke jager. Det var ikke min mening at hænge hundeejeren ud. Jeg anede heller ikke, hvem hun var, før hun reagerede på mit indlæg. Men jeg ville heller ikke have hængt hende ud, hvis jeg havde vist det. Mange andre reagerede, og det udviklede sig til en debat om løsgående hunde og fritgående høns, hundelorte, hønselort og andet i mere eller mindre pæne vendinger. Flere tænksomme og gode indlæg, men altså også indlæg, som jeg blev meget ked af. Jeg kan godt lide hunde og snakker gladeligt med de mange hunde, der kommer forbi på stien og vejen. Det er første gang, jeg har oplevet noget ubehageligt med hundene. 

Jeg synes, at det er ærgerligt, at flere har skrevet, at hønsene ikke bør gå frit og samtidig antyder, at episoden nærmest var min skyld (ejeren af den hund, som angreb Æggelotte, skrev om hun virkelig skulle holde sin hund i snor mens vores høns skulle gå frit rundt). Nu er der jo lige det, at hønsene ikke angriber noget eller nogen, og jeg har overhovedet ikke forholdt mig til, om hunde skal være i snor eller ej, men det er ikke godt, hvis de får lov til frit at følge deres jagtinstinkt. 

Det med dyr appelerer tydeligvis til nogle menneskers ubeherskede følelser og ubehagelige udbrud. En mand skrev, at høns ikke skulle have lov at gå og skide på offentlige arealer. Hmm … det er tre høns, som primært går inde i vores have. Jeg tror ikke deres efterladenskaber generer noget særligt. Jeg overvejede – som sandt er – at svare, at vi er plaget af hundelorte på stien mellem de to dele af vores have og jævnligt også inde bag plankeværket på vores græsplæne (hvordan det så end lykkes hunde at komme derind), men jeg vil ikke fortsætte debatten, og næsten alle hundeejere er jo trods alt meget hensynsfulde.

Æggelotte blev slemt tilredt men overlevede. Hønsehuset er sikret mod ræve, mår og rotter, og det er forsvarligt lukket om natten. Nu skal vi så finde ud af, hvordan vi kan mindske risikoen for angreb fra løsgående hunde, for vi ønsker ikke, at de (hønsene altså) skal stå i deres bur hele dagen.

Som sagt har haven fyldt meget her i sommer, men vi gav os selv en ferie i form af fem dage i vores lille camper rundt i det skønne Thy. Det er fint at komme ud og dejligt at komme hjem igen.

Til slut vil jeg lige fortælle, at vi i går havde et forrygende arrangement i vores lille kulturhus nede på havnen. Fuldt hus, en festlig stemning, supergod musik med lokale folk, sange, vi kunne synge med på, og hygge blandt de frivillige, som står for at stille an, pynte alle borde med blomster, stå i baren, rydde op og meget andet praktisk. Den gruppe er jeg medlem af. 

1) Noget af det, vores vedbend gemte. 2) Så kom lysekronen op. 3) Hjemme igen efter en udflugt til Thy – så dejlig en udsigt fra vores soveværelse. 4) En forrygende aften i Den Gule Stald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *